For mere infomation
Ring på 42423212

Velkommen til tag haver

Taget er 7.200 m2 og består af udearealer, en cykelsti og en stor, offentligt tilgængelig taghave med græs, bunddækkende planter og plantekasser. Taghaven, der kaldes "Det grønne strøg", er et stille byrum tæt på havnen, tilbagetrukket fra byens larm.

Strøget fungerer også som en grøn forbindelse mellem Bernstorffsgade og SEB-Banks domicil mod nord, med hotel- og kongrescenteret mod syd. Strøget skal med tiden gøre det muligt for gående og cyklister at bevæge sig ad en sammenhængende grøn sti helt fra Bernstorffsgade til broen ved Dybbølsbro Station.

Taget suger, når det regner

De grønne tage bidrager effektivt til Københavns klimatilpasning. Grønne tage fungerer ligesom en eng, og kan optage omkring 60-80% af årsnedbøren. De optager, fordamper og forsinker regnvandet, og aflaster derved kloakker og spildevandsanlæg for store mængder vand, hvilket i sidste ende forhindrer overløb og vand i gaderne.

Samtidig bidrager de grønne tage til en bæredygtig løsning, ved at være en livgivende ressource til små tagplanter som fx stenurt og husløg. Derfor er grønne tage i stigende grad en integreret del af mange byers regnvandshåndtering i både USA og Tyskland.

Varmere byer

Tage er traditionelt sorte store flader, hvilket trækker varme til sig og afgiver den til bygningen og resten af byen omkring. Ved at gå fra sorte til grønne tage, falder påvirkningen derfor også på byen.

Grøn og saftig isolering

De grønne tage sparer energi og CO2. Besparelsen opstår, fordi et grønt tag isolerer bygningen bedre mod kulde i vinterperioden og varme i sommerperioden. Det resulterer i et lavere energiforbrug til både opvarmning og afkøling - og dermed et mindre CO2-udslip.

Grønne tage og økonomi

Grønne tager koster ca. 600 kr. mere pr. kvadratmeter eller mere, alt efter hvilken beplantning og løsning, bygherren vælger. Det svarer i etagebyggeri til en fordyrelse af på under 0.5% pr. kvadratmeter. På plussiden tæller, at levetiden for taget fordobles, fordi beplantningen beskytter effektivt mod UV-strålernes nedbrydende virkning på taget. Herudover er der en besparelse på energiudgifterne til opvarmning og nedkøling. Download notat nedenfor.

Grønt er godt for øjnene

Grønne tage er smukke at kigge på. De ændrer farve i takt med årstidernes skiften, og så kan de fungere som grønne, rekreative områder tæt på boligen i den tætbebyggede by.

Planterne forvandler ellers varme og uigennemtrængelige tagoverflader til grønne, livgivende oaser, der kan fungere som levested for dyr og grønne planter.

Kommende haver i KBH

  • Nordhavn
  • Gyldenrisparken - Institution
  • FN-byggeri i Nordhavn
  • Industriens Hus på Rådhuspladsen
  • Panuminstituttets tilbygning
  • Daginstitution i Eskildsgade
  • Amagerforbrændingen