Nyhavn er et havnekvarter i København, som er et af byens mest besøgte turistmål. Havnen blev udgravet fra 1671 til 1673 af svenske krigsfanger fra den Anden Karl Gustav-krig som et alternativ til den eksisterende havn. "Nyhavnskanalen" blev indviet af Christian 5. i 1670'erne, men i dag hedder det bare Nyhavn. Seværdige er de over 300 år gamle huse. Det ældste hus er Nyhavn nr. 9 fra 1681. I dag er Nyhavn dækket med fortovscafeer og restauranter.
Nyhavn hed oprindelig Den Nye Havn og stammer tilbage fra 1673. Den startede som en travl erhvervshavn, hvor skibe fra hele verden lagde til kaj. Livet i havnen var præget af sømænd, værtshuse, glædespiger og fest. Den Nye Havn blev til Nyhavn, og de skønne, gamle og skæve huse, som før husede købmænd, er nu smukt renoverede og området er fyldt med hyggelige restauranter og barer.
For de fleste besøgende på Nyhavn er svaret nemt – øl i solen sammen med vennerne, siddende med benene udover vandet. Frokost sammen med kollegaerne. Opleve havne miljøet med de mange flotte både.
Tjo, det er mange forskellige mennesker, som vælger at besøge Nyhavn.
Turister, familier, kærestepar, venner, kollegaer.
Og alt er taget i mente. Om man vil have en ordentlig omgang dansk smørrebrød, eller om man er mere til hummer & steak – så er Nyhavn stedet!
Ejendommen Nyhavn 17, som er fra ca.1700-tallet, har igennem tiderne huset mange forskellige mennesker og hverv.
Her lå engang Hotel Stadt Hamborg, som senere kom til at hedde Dagmar Hansen. I den høje stue var der barbér og frisør.
Beværtningen Nyhavn 17 har eksisteret siden 1936. Vi har igennem tiderne haft besøg af mange forskellige mennesker, lige fra sømænd til de adelige.
I dag er Café Nyhavn 17 en blanding af bar, café og restaurant.
Nyhavn er en af Københavns absolutte turistmagneter. Det er et perfekt sted at slutte en lang dag. Spis på en af de mange hyggelige restauranter eller gør som københavnerne og slå dig ned på kajen med en medbragt øl.