Thomas Dambo er en dansk kunstner, der arbejder for at skabe design, kunstværker og sjove ideer af gamle ud smidte materialer. Næsten alle hans projekter er lavet af genbrugsmaterialer, ifølge ham selv er det ca. 95% eller så meget som muligt af det, der er genbrug. Inspirationen til hans værker kommer fra det han finder. I modsætning til mange kunstner, som først finder ud af hvad de vil designe, som fx en stol og så efterfølgende finder materialer til projektet, så er Dambos’ projekter lige modsat. Hvis han finder et stykke træ, en jernstang eller noget gammelt læder, så er det dét der skaber rammerne for hans kommende projekt.
Happywall er en kæmpe interaktiv væg, til københavnere og turister, på kongens Nytorv i København. Vægen er tænkt som en stor gratis ”graffitivæg” som enhver kan bruge, til at udtrykke sig gennem med sit eget præg/budskab, i stedet for at lave ulovligt graffiti. Ideen opstod oprindeligt som en klistermærkekampagne, hvor der var bokstaver og ord på klistermærkerne. På den måde kunne man bruge klistermærkerne til at lave scrabble på vægen. Projektet udviklede sig, til større projekter såsom små vægge, hvor man kunne flippe trekantet og firkantet genbrugs klodser rundt, i forskellige farver (se interview i videoen). Dambo lavede efterfølgende mange af disse vægge, indtil Metro byggeselskabet spurgte ham om han ville lave et projekt for dem, rundt om byggepladsen på Kongens Nytorv. Her kom han så frem til en ny måde at lave happywalls på, ved at bruge træplader som døre, og have forskellige farver bag dem. Happywall er lavet af træplader, der blev brugt som biografsæder til Roskilde Festivallen, og malingen er et parti der ikke blev godkendt til dét det oprindeligt skulle bruges til.
Mange kender også Dambo for hans fuglehus-projekt Happycitybirds. Gennem de sidste 6 år har han laver ca. 3200 fuglehuse, som alle er lavet af genbrugstræ, han har fundet forskellige steder. Nu hænger de som urban gadekunst rundt omkring i Danmark, men også i andre byer rundtom i verden. For Dambo er det vigtigt at fuglehus-projektet lære folk at skabe noget nyt og smukt ud fra genbrug.
Mange af husene er lavet på værksteder, hvor folk har fået lov til at komme og hjælpe med at lave fuglehusene, efterfølgende har han brugt husene til at lave en skulptur, hvor han har brugt 200-500 huse. Når skulpturen bliver taget ned efter brug, har han givet husene til forskellige mennesker, sådan så de kan sætte dem op hvor de har lyst til. Husene bliver nummereret, så folk kan ”track and trace” deres hus, og se hvor de kommer hen. Når folk modtager et hus bliver de bedt om at tage et billede af huset hvor det bliver sat op, så man har mulighed for at følge huset og se hvor det befinder sig.
I øjeblikket bliver der arbejdet på nogle forskellige stor projekter. En stor festival i Las Vegas har fornyligt kontaktet Thomas Dambo, og spurgt om han vil komme til Vegas og lave en væg noget lignende Happywall i København. Projektet i Vegas, kommer til at ligne happywall, men er lavet på en ny måde, så lågerne bliver ca. halv størrelse end dem i København.
Han har også gang i et møbel projekt, hvor han er ved at lave møbler til en udstilling for visit denmark, de skal bruge genbrugsmøblerne til en udstilling i Berlin.
For få dage siden har Thomas Dambo fået ja til at lave en skulptur for Horsens kommune. Skulpturen bliver en 5 meter høj trold. Trolden skal sidde i skrædderstilling og holde en gynge i en strakt arm, som kan bruges af mennesker. Trolden kommer til at sidde og kigge ned på den der sidder i gyngen. Skulpturen bliver lavet af genbrugstræ, fra en fabrik i Horsens og så får trolden en blomsterkasse som hovedbeklædning, hvor der skal vokse egeføj, som løber ned ad skulderen som en slags dreadlocks.