Superkilen

Nørrebro

Superkilen fotos
back forward

Den Røde Plads er en del af projektet Superkilen, som er et område der er designet til at løfte Nørrebroområdet og tilføje en byudvikling på international niveau. Prpjektet har allerede fået meget positiv omtale på international bane.

Pladsen blev officielt åbnet d. 22. Juni 2012 og er tegnet af tegenstuen BIG med Bjarke Ingels som frontfigur. Området spænder over 30.000 m2 og strækker sig over 750 meter.

Den oprindelige ide med pladsen var at hylde og samle de 57 forskellige nationaliteter som holder til på Nørrebro. Dette har man udført ved at placere 57 forskellige genstande, såsom gynger, stenborde og andet, som alle kommer fra hver sit land.

Med sine markante røde, pink og orange farver, skiller den røde plads sig gevaldigt ud på Nørrebro. Pladsen befinder sig lige ved Nørrebrohallen og rummer et utal af begivenheder hver måned.

Fokus og ide bag pladsen rummer plads til alt hvad der skaber et byliv, så både loppemarkeder, musikalske arrangementer og andet er velkomment.

Den røde plads er gadekunst i brug. Specialdesignede gyngende bænke, smukke skaterområder, kunstnerriske legepladser og flotte ærker på væggene. Det hele handler om at skabe forbindelse mellem det smukke i både byliv, kultur og kunst. Det skal forbinde de ting folk sætter pris på I dagligdagen og forny vores tilgang til at bruge de offentlige områder.

 

Parken er tegnet af blandt andre tegnestuen BIG, som med Bjarke Ingels i spidsen har vundet arkitektonisk anerkendelse over hele verden. Blandt andet for sine visioner for interaktive rum, som også går igen i Superkilen, der er fyldt med gynger, atletikstativer, fitnessinstrumenter, stenborde med indbyggede spilleplader og legepladser. Selv om en del altså i øjeblikket venter på renovering.

Ifølge projektbeskrivelsen har Nørrebros lokalbefolkning 57 forskellige kulturelle baggrunde, og Superkilen indeholder derfor 57 forskellige genstande. En fra hvert af landene.

Projektet er en del af Københavns Kommunes kvarterløft af Ydre Nørrebro i et partnerskab med Realdania. Formålet er at give området et løft ved at tilføre byudvikling på et højt internationalt niveau til inspiration for andre byer og bydele. Parken hylder Nørrebros etniske mangfoldighed og er fyldt med ting fra forskellige dele af verden og repræsenterer dermed de flere end 50 nationaliteter, som bor på Nørrebro.

Området omfatter i alt 30.000 m2 og strækker sig over 750 m i forlængelse af Nørrebroparken til Mjølnerparken og som en del af Den grønne cykelrute. Superkilen består af tre områder: Den røde plads ved Nørrebrogade og Nørrebrohallen er malet i skarpe røde, orange og lilla nuancer og fokuserer på afslapning, byliv, loppemarked og musikalske arrangementer.