FunktionelKunst

Funktionel Kunst

Introduktion

Kunst og design er to forskellige ting, men hvis man blander begreberne, kan der opstå det, der kan beskrives som den funktionelle kunst. Det der befinder sig i det krydsfelt, hvor kunstnerne udforsker, hvad der sker, når den nytteløse kunst møder det funktionelle designobjekt, bryder frem overalt i det offentlige rum. Det kan fx. være bygninger som operaen, design-biler, modetøj osv. Modsat kunst er disse krydsfelts-værker i høj grad karakteriseret ved, at man kan tale om et funktionsparameter. Det er ikke nødvendigt, at krydsfelt-værket er brugbart, men man skal kunne aflæse den oprindelige funktion.

Østre Gasværk

Østre Gasværk på Østerbro i København, blev opført i 1878 som byens andet gasværk. 91 år efter i 1969 blev det taget ud af drift og i 1979 blev gasbeholderen, der blev tegnet af Martin Nyrop, lavet om til teatersalen Østre Gasværk Teater. Det er den eneste af gasværkets bygninger, der er bevaret i dag. i slutningen af 1980'erne blev det besluttet at grunden skulle renses, så der kunne bygges på området. Men det viste sig, at grunden var så svært forurenet, at man i stedet valgte at overdække området, så udsivende gasser kunne opfanges. I dag er der fodboldbaner på det meste af grunden. Til gasværket hørte de såkaldte Ny Lægeforeningens Boliger, eller Lægeforeningens Arbejderboliger. Boligerne blev revet ned i perioden 1956 til 1957, og erstattet af høje modernistiske blokke, der administreres af Lægeforeningen.

8tallet

8tallet er et nyere dansk boligbyggeri beliggende i Ørestad Syd i København. Ejendommen er designet af tegnestuen Bjarke Ingels Group. Ejendommen indeholder 476 lejligheder med i alt 62.000 m2 og er en af de største danske boligejendomme. Salget af ejendommens lejligheder begyndte i 2010. Den 8. oktober 2012 var 432 ud af 476 lejligheder solgt. I 2013 var alle 8tallets lejligheder solgt. Da byggeriet var færdigt, var der kritik af manglende kvalitet i byggeriet.

Operaen

Operaen på Holmen i København er Danmarks nationalopera. Den blev indviet af dronningen den 15. januar 2005. Den er tegnet af arkitekt Henning Larsen og har Mærsk Mc-Kinney Møller som initiativtager, bygherre og mæcen. Det huser to scener Store scene og Takkelloftet. Operaen rummer omfattende øvelokaler, garderober og omklædningsrum. Ud over opera opføres balletter og koncerter.