8TALLET er tegnet af det internationalt anerkendte arkitektfirma Bjarke Ingels Group. Kendt for bl.a. Danmarks bidrag til verdensudstillingen i
Shanghai. Big står også bag VM Husene og Bjerget, som er kåret til verdens bedste boligbyggeri. Med det organiske og elegante byggeri, som ligger
der på marken I grønne omgivelser, har BIG endnu engang overgået sig selv.
VIDEO
Bygget til liv
Grundidéen er at huset skal indbyde til overskud, fælleskab og aktivitet. De 476 nye boliger, er fordelt på byhuse og penthouse lejligheder med egne
haver samt lejligheder. Boligerne der har alt hvad man kan forvente sig af et moderne hjem, rummer derudover charmerende detaljer som eksempelvis forskel
i niveau og lofthøjde.
GALLERI
OM 8-TALLET
Amagers flotteste gåtur
Hele huset bindes sammen af en ca. 1 kilometer lang gangsti, som snor sig op langs facaderne i en dobbelt sløjfe, til toppen af huset. Stien er tænkt som
et naturligt mødested for husets beboere og en tryg færdselsåre, når børnene skal besøge hinanden. Og som en ekstra bonus skaber den en meget charmerende
måde at bevæge sig rundt i byggeriet på. Som at bo i en bjerglandsby, hvor man bevæger sig i kuperet terræn og ind imellem bare må stoppe op for at nyde
den fantastiske udsigt til alle fire verdenshjørner!
Mulighedernes land
Tankerne bag 8TALLET har også været, at det skal være sjovt at bo godt og der skal være masser af rum for udfoldelse og aktivitet. Byggeriet er således
forsynet med Københavns flotteste beboerlokaler, med tagterasse og udsigt så langt øjet rækker, hyggelige gårdrum, pladser og kringelkroge, som man kan
gå på oplevelse i. Og så er der højt til himlen med direkte adgang til Kalvebod Fælleds store fredede naturområde, der som en afrikansk savanne lokker
med udstrakte vidder og rigt dyreliv. Bevæger man sig rundt i det nærmeste lokalområde, finder man både det populære Plug´n Play aktivitetsområde samt
Vestamagers Naturcenter, der er spændende for både børn og voksne.
Kom og se herlighederne med dine egne øjne, - du kan jo starte med en tur i caféen…