Rub & Stub

tilbage
frem

info

I Danmark smider vi 700.000 tons mad ud hvert år, som blandt andet kommer fra almindelig husholdning, detailbutikker, hoteller, restauranter og storkøkkener. Dette koster danskerne 11,6 milliarder danske kroner om året inkl. Moms og afgifter. Dette problem har Rub og Stub sat fokus på. Konceptet blev startet op i 2011-2012 af privat personer, som ville sætte fokus på social ansvarlighed og som samtidig havde en interesse for madlavning. De forsøger at komme problemet til livs, ved primært at producerer mad af råvarer der ellers ville være blevet smidt ud.

Disse råvarer bliver doneret af blandt andet foreninger og lokale bagerier. Dette udfordrer køkkenpersonalets kreativitet, da de på forhånd ikke ved hvilke råvarer de får leveret og derfor ændres menuen fra dag til dag.

På Rub og Stub ser de ikke madspild som skrald, men som en mulighed for at nedbringe madspild og samtidig følge de samme sundhedsregler og hygiejnebeviser som alle andre spisesteder.

Personalet består af en uddannet kok, en fast køkkenleder og en projektleder, resten af personalet består udelukkende af frivillig arbejdskraft. Projektet er et non-profit spisehus, hvor overskuddet går til Dansk Flygtningehjælp. Hos Rub og Stub gør personalet meget ud af at skabe en hyggelig og afslappende atmosfære. For køkkenpersonalet er det vigtigt, at den mad der forlader køkkenet lever op til en høj standard, både i forhold til kvalitet og anretning. Rundt omkring på bordene står der levende lys som er med til at skabe den rette stemning, mens du nyder maden.

kontakt

Spisehuset Rub & Stub
Rådhusstræde 13,
Huset-KBH, 1. th
1466 København K

info@spisrubogstub.dk

  • Mandag lukket
  • Tirsdag 17.30 - 22.00
  • Onsdag 17.30 - 22.00
  • Torsdag 17.30 - 23.00
  • Fredag 17.30 - 23.00
  • Lørdag 17.30 - 23.00
  • Søndag lukket