Strikkecafeen I Bellahøj Kirke har eksisteret i mere end 10 år. Her sørger tovholder Ulla Stæremose for kaffe, kage og strik i hyggelige omgivelser, med andre såkaldte strikkere, der ikke kan tænke på andet.
Hver mandag fra 13-15 bliver der strikket, og alle er velkomne.
Her er der plads til alle, hvad enten du er nybegynder eller ægte strikkeentusiast.
Foruden at danne rammen for hyggelige omgivelser med kaffe, kage og hygge, støtter vi også op om en god sag.
Strikkecaféen fungerer nemlig som støtteforening, og vores produkter bliver enten sendt til folk Rumænien, der kunne har brug for strik eller solgt på markedsdag, som afholdes en til to gange om året på den lokale plads i nærheden.
Foruden Rumænien går overskuddet også til de hjemløse, Kræftens Bekæmpelse og Alle har ret til en mor.
Hjørdis er 89 år gammel og har strikket siden hun var 12. Vi har spurgt hende om hvordan hun strikker.
Køb pinde og garn. Det kan gøres i en garnforretning, her hjælper de dig også gerne i gang. Men man kan også købe pinde og garn i en større dagligvarebutik, fx har Superbrugsen, Føtex og Bilka udemærket garn og pinde, der ret billigt at starte med.
Pindstørrelse 4-6 er et godt sted at starte, de er hverken for store eller små. Det er letteste, at starte med strømpepinde (små pinde i pakker á 5) eller rundpinde (to pinde der er forbundet med en snor).
Køb garn, hvor der står på banderolen (papiret omkring garnet), at de passer til den pindstørrelse du har købt. Nu er du næsten i gang. Næste skridt er at vælge hvad du vil strikke. Start med et mindre projekt kun med retmasker, fx et halstørklæde eller en grydelap.
Hvis projektet er overskueligt, er der større chance for at du fuldføre :) Hvis du synes det lyder kedeligt, så gør det interessant ved at bruge multicolor garn (altså garn der har flere farver :), en vild farve eller garn med effekt fx skifter tykkelse. Det vigtigste er, at du synes det er sjovt. For hvis det ikke er sjovt, så er det tre gange så svært.
Du kan selvfølgelig også skrive til os. Hvis du gerne vil sende en mail, kan du sende den til Strikkeklub@strikkeklub.dk. Vi stræber efter at besvare alle henvendelser i hverdagene inden for 2 dage. I weekenden kan svartiden være længere end dette.
Hvis du har behov for at sende noget ind til os, kan du sende det til følgende adresse:
Bellahøj strik
Strikkegade 45 2.sal tv
2726 Brønshøj
Vi sidder klar til at hjælpe dig.
Du kan ringe til os på +45 23232323.