ALFRED

De nordiske farvande er mørke, dystre og kolde om vinteren - mange vil føle, at der lurer noget farligt og uhyggeligt i havets dybder. Vinterbadning tiltrækker folk fra alle baggrunde og i alle aldre. Nogle gør det som en fysisk udfordring, mens de fleste er draget af andre grunde – en forbindelse med naturen, kammeratskab og frem for alt ‘at føle sig i live’.

Disse mennesker søger efter ro og kropslig velbefindende, som ofte går tabt i hverdagens stress og praktik. I de seneste år har den gamle tradition for vinterbadning blevet mere populær, som en del af den moderne, nordiske livsstil - en afspejling eller længsel efter et enklere og sundere liv.

Alfred er 81 år og pensionist, og er med årene blevet en rutineret vinterbader. I vinterhalvåret hopper han i Øresund hver formiddag ved Bellevue Strand i Klampenborg, hvor han også har mulighed for at gå i sauna efterfølgende. Han går forsigtigt ud på badebroen. Han er kun iført et lille håndklæde, da han holder mest af at bade nøgen. Lufttemperaturen er fem grader, men den friske og ruskende vind får det til at føles koldere. Havet er lige under syv grader og ser ligefrem arktisk ud. Vandet er klart. På bunden ligger der små sten af forskellige størrelser og på overfladen driver en smule tang dovent rundt. Alfred siger, at det er meget fine betingelser for en kort svømmetur. Han hænger sit håndklæde på gelænderet og glider ned i vandet, uden et øjebliks tøven. Foran venter en ubeskrivelig sus af glæde og kropslig tilfredsstillelse, som han ikke vil være foruden. Alfred er lidt af en veteran, når det kommer til vinterbadning, så jo koldere og vildere, jo større tilfredsstillelse.

Endorfiner eksploderer i kroppen, idet han kaster sig i bølgerne og mærker kulden ramme ham. For Alfred handler vinterbadning ikke kun om at gå i vandet. Det er en naturoplevelse: Duften af saltvand, fuglene på vandet og årstiderne, der skifter. Det er fantastisk at opleve den spændvidde, der er fra en varm sommerdag til en iskold vintermorgen, fortæller han. Hvis du er sur, når du kommer ned på badebroen, er du glad, når du går derfra. Når du kommer op af vandet, er der sket en forvandling med din krop. Den er i fuld gang, alt damper, og humøret er højt.

FREDERIK

VINTERBADNING

Endorfiner eksploderer i kroppen, idet han kaster sig i bølgerne og mærker kulden ramme ham. For Alfred handler vinterbadning ikke kun om at gå i vandet. Det er en naturoplevelse: Duften af saltvand, fuglene på vandet og årstiderne, der skifter. Det er fantastisk at opleve den spændvidde, der er fra en varm sommerdag til en iskold vintermorgen, fortæller han. Hvis du er sur, når du kommer ned på badebroen, er du glad, når du går derfra. Når du kommer op af vandet, er der sket en forvandling med din krop. Den er i fuld gang, alt damper, og humøret er højt.

Efter man er kommet op af vandet, åbner alle karrene sig igen, og man føler denne varme fornemmelse, hvor blodet igen strømmer ud til ekstremiteterne. Det er en slags motion for blodkarrene. Man kan ikke være i tvivl om, at det er sundt at aktivere og motionere immunforsvaret og kroppen - men ses der nogle konkrete forbedringer i kroppen ved vinterbadning?

Først og fremmest viser undersøgelser, at vinterbadere ikke fryser nær så meget. Derudover bliver de også bedre til at producere varme. I Rusland bruges vinterbadning som et middel til at ruste sig mod kulden.

Epidemiologiske undersøgelser har vist, at hyppigheden af øvre luftvejsinfektioner så som forkølelse, bihulebetændelse og halsbetændelse falder øjensynligt hos vinterbadere. Af andre undersøgelser kan man konstatere, at vinterbadere har færre sygedage, og at de generelt føler sig sundere. Udover at beskytte mod øvre luftvejsinfektioner, er der andre undersøgelser, der antyder mere overraskende påvirkninger. Et tysk studie, hvor man fulgte en vinterbader et halvt år, antyder, at vinterbadning påvirker ens evne til at omsætte sukker i kroppen. Man målte en halvering af insulinbehovet, hvilket kunne tyde på, at vinterbadning giver bedre sukkeromsætning.

Det kan være farligt at vinterbade. Chokket af det iskolde vand indsætter i løbet af et minut, og er man ikke erfaren, kan man besvime. Derfor anbefales det, at man starter med at “vinterbade” om sommeren og fortsætter ind i vinteren. På den måde vendes kroppen til det kølige vand gradvist, og du bliver en erfaren vinterbader, der kan holde sig i længere tid i vandet uden at hyperventilere. Erfarne vinterbadere kan tage svømmeture på op til fem minutter.

GODE RÅD

  • Rot dig sammen med en makker. Bad aldrig alene, hold øje med de andre, du bader med, og hold jer tæt på trappen, stranden eller, hvad I er gået i vandet fra.
  • Tag badetøfler med eller to håndklæder – et til kroppen og et til fødderne – det er vigtigt med noget at stå på, når du tørrer dig, så fødderne ikke fryser til is.
  • Ram bunden. Bad ikke, hvor du ikke kan bunde. Det anbefales, at vandet er ca. halvanden meter dybt ved trappen.
  • Tag godt fast. Pas på is på bro og trappe, så du ikke glider og slår dig. Bro og trappe skal så vidt muligt holdes is- og snefri.
  • Tag dig god tid. Gå roligt hen til vandet, sænk stille kroppen i vandet, og træk vejret roligt. Hvis du for eksempel springer på hovedet, kan du komme til at hyperventilere med risiko for at besvime og drukne. Træk også vejret roligt, mens du er i vandet.
  • Tag tøjet på overkroppen først, så får du hurtigere varmen.
  • Tag en termokande med noget varmt med. Eller et saftigt æble. Det smager fantastisk efter dyppet.

BADESTEDER

  • Svanemøllebugtens Vinterlaug
    Strandpromenaden 36
    2100 København Ø
    Telefon: 23 95 88 40
    Mail: svm@teambade.dk
  • Helgoland Badeanstalt
    Øresundsstien 11
    2300 København S
    Telefon: 26 30 24 82
    Mail: helgoland@teambade.dk
  • Amager Strandpark
    Amager Strand Promenaden 1
    2300 København S
    Telefon: 26 30 24 83
    Mail: asp@teambade.dk
  • De Dragør Vandhunde
    Blegerstræde 16
    2791 Dragør
    Telefon: 32 53 21 72
    Mail: info@dedragoervandhunde.dk
  • Vinterbad Bryggen
    Islands Brygge 3
    2300 København S
    Mail: vinterbadbryggen@gmail.com
  • Badestuen (Hellerup Roklub)
    Strandparksvej 44
    2900 Hellerup
    Telefon: 39 62 98 12
    Mail: info@hellerup-roklub.dk
  • Charlottenlund Søbad
    Kystvejen 2
    2920 Charlottenlund
    Telefon: 39 64 36 74