Bastard Cafe logo

Caféen

Tiderne skifter, bladene falder. Der er koldt. I hvert fald koldere. Vi har allesammen lagt mærke til det. Det er anderledes. Folk fylder mere, bussen synes mere proppet, og hvor er sommerkjolen?

Den er væk. Borte. Den trykkede stop alt for længe siden, og nu sidder vi her og tænker – Hvad er der sket? Hvor er hyggen? Du ved måske hvor du står, men hvor skal du hen? Sengen trækker varmere, kaffen smager koldere og vi er jo blot mennesker - kød og blod, sved og tårer. Er der overhovedet noget der rykker noget i dig længere? Ja.

På Bastard Café har du og dine venner mulighed for, at udfordre hinanden på helt nye måder. Træd ind i en oase. En oase i indre by.

Sæt dig til rette blandt ligesindede, og nyd en aften hvor det analoge hersker, væsken kan være humlet såvel som varm og du altid har gode kort på hånden.

Huset, Bastard Cafe

Galleri

Gæster på Bastard Café

Portræt, Tobias

Læg diskokuglen på hylden, og genfind dine imponerede ben under dig, med et af de tusindvis af spil som de har at byde på. Lad røverhistorierne komme. Lad esset i dit ærme trumfe igennem, hver gang. Her er det ikke en konkurrence. Ikke nogen fordomme, nej.

Magic er ikke bedre end Ludo, og Risk-drengene er slet ikke så hårde, som de ser ud til at være. Fordi her handler det om sammenhold - og sammenspil. Om du kender reglerne, eller ej. Om du er til de fanatiske 12-timers turneringer, hvor du med stirrende øjne ender med at banke hovedet ind mod væggen af ren afmagt, eller ej. Om du bare vil boble lidt med en omgang kabale – er der altid noget at ty til her.

Det handler om at møde nye mennesker, og give hinanden frit spil. Læn dig tilbage under julelysene og lad bartenderen være din ven. Se hvad der sker og opfør dig ordentligt.

Der er en milliard måder at leve livet på, en milliard ting at bruge din aften på. Det her er langt fra den værste måde. Bastard Café er til for alle, så træd ind i en oase. En oase i indre by.

Video

Kontakt

Telefon: 42 74 66 42

Emial: contact@bastardcafe.dk

Åbningstider:

    Mandag - Torsdag: 12.00 - 00.00
    Fredag & Lørdag: 12.00 - 02.00
    Søndag: 12.00 - 00.00