Det er mandag eftermiddag, kl. er 13 og vejret er typisk november.
Vi befinder os på Heimdalsvej på Nørrebro, vi ved intet om dette sted, ud over den information vi har tilskrabet os
fra deres ellers nøgne hjemmeside, og at en ved navn Thomas, har givet os lov til at komme og filme.
Ude foran indgangen,
står der skrevet med påklistrede bogstaver på en lystavle, at her befinder ”Byens bedste banko” sig,
de har overraskende meget åbent, alle ugens dage fra 10-20. Vi er blevet forberedt på, at vi kommer på et lidt upopulært tidspunkt,
og der nok ikke sidder mere end 15-20 mennesker, vi siger fint og smiler taknemmeligt.
Læs mere...
i bliver modtaget af to madammer i indgangen,
der sidder med en smøg i kæften og koncentrerede stirrer på bingo-resultaterne, der bliver afsløret på en skærm lige inden for døren.
Vi går påpasseligt forbi og får en streng anmodning om, ikke at dække for skærmen, da det er ikke første gang,
at de er blevet snydt for en gevinst, fordi nogen har skygget for tallene. Ja, undskyld, undskyld siger vi og får møvet os ind.
Indenfor er det som at træde ind i et forsamlingshus i provinsen. Lokalet er blevet mørklagt, indretningen simpel.
Og som Thomas sagde, sidder der ikke mere end 10-15 kvinder, spredt ud over hele lokalet.
En monoton stemme råber tal op i en uvilkårlig rækkefølge. Vi kan ikke fornemme,
om vi er uvelkomne med vores kamera, eller om de egentlig synes, det er lidt sjovt, at der kommer et filmhold anstigende.
Men det virker sådan set ikke til, at nogen ænser os…