Stepz Dansestudie
Har eksisteret siden 1977, under ledelse af koreograf Helen Dohlmann, og har siden 1980 haft lokaler på Østerbro i København. Skolen består af Aftenskolen, Stepz Danseuddannelse, Stepz Eliteskole og Stepz Forskole. Danseuddannelsen, Eliteskolen og Forskolen har til huse på Østerbro. I dag er Stepz Dansestudie vokset med aftenskolehold på både Østerbro, Vesterbro og i Charlottenlund.
Koreograf Helen Dohlmann
Stepz Dansestudie og koreografen Helen Dohlmann har i mere end 30 år leveret koreografi og dansere til et utal af events – alt fra danseshows til TV, spillefilm, modeshows og private arrangementer. Lige så længe Stepz har eksisteret, har Helen Dohlmann uddannet nogle af Danmarks mest prominente dansere og koreografer. Herunder bl.a. Signe Fabricius, Toniah Pedersen, Vigdis Henze, Sara Jordan, Tine Salling, Suad Demirovic og Katrine Engberg.
Stepz Danseuddannelse
1-årig Danseuddannelse startede i 1999 og er dermed en af de ældste og mest anerkendte danseuddannelser i Danmark. Stepz Danseuddannelse var den første alsidige danseuddannelse i Danmark, som forbereder unge dansere til en professionel karriere indenfor scenekunst. Det gælder stadigvæk for Helen Dohlmann om at give eleverne på Stepz et solidt fundament i form af en stærk basisteknik inden for de vigtigste stilarter: klassisk ballet, moderne ballet, jazz og hip-hop.
Forskole
Stepz Forskole er for de elever der ønsker en struktureret træning, som vil blive planlagt af Stepz ledelsen. Undervisningen foregår 2 gange om ugen, mandag kl. 18.00-20.20 og torsdag kl. 17.00-20.15. Der vil blive undervist i Ballet, Jazz, Moderne, Contemporary, HipHop og House
Elite Skolen
Stepz Eliteskole er for lidt øvede/øvede teenagere i alderen 13-17 år med stor interesse og lyst til at danse på et højt niveau. Du ønsker måske at tage vores 1-årige danseuddannelse senere hen eller måske blot at blive bedre til at danse.
Show-Hold
Showhold er et lukket hold, hvor underviserne vurderer hvorvidt eleven egner sig til holdet. For at gå på Showholdet kræver det, at eleven går på øvet hold og danser mindst 3 gange om ugen, hvoraf en af timerne er jazz. Det er hårdt arbejde at gå på showholdet, det kræver ikke kun en stor interesse for dansen og en stærk udstråling, men i høj grad også disciplin, udholdenhed og gå-på-mod.
Danseuddannelsen
Skolens danseuddannelse tager 1 år og er fra 9:30-14:45 hver dag. Hver uge består af lektioner i:
- Teknik – Klassisk Ballet og Horton teknik
- Comtemporary, Modern eller Jazz
- Hip Hop, Waacking, House, Street
- Fysisk Træning
- Skadesbehandling og ernæring
Det kræver hårdt arbejde og disciplin at blive professionel danser. Du skal være ambitiøs og parat til at give mere af dig selv, end du måske er vant til. Du skal være nysgerrig og åben overfor at blive udfordret – både fysisk og psykisk.
Hold/danseformer
- Jazz
- Break/Hip-hop
- Dans for 4-5 årige
- Hiphop/Street
- Stepz motion for voksne