Adam er en 26 årig ung mand der aktivt har valgt et liv uden fast bolig og job, men tjener til dagen og vejen. I filmen følger man Adam i en dag og får et indblik i et liv som “moderne nomade”. Adam er startet på en lille opsparing men lever af de ressourcer han kan få hjælp til. Filmen beskriver både bagsiden og fordele ved at leve et frit liv uden ansvar og forpligtelser. Den unge mand har tidligere levet et liv som alle andre, han er født og opvokset i en velhavende forstads kernefamilie i Lyngby. Adam laver flyers og jobopslag han hænger op med sit nr, hvor han tilbyder f.eks. at han kan slå græs, gøre rent i private hjem, hundelufter mm.
Filmen tager en drejning da man får at vide at Adam i et år har vidst at han lider af sygdommen sklerose, en sygdom der ikke kan helbredes og en dag vil svække ham så meget, at selv de mindste hverdags opgaver og rutiner bliver udfordrende. Adams sygdom ligger til grunde for hans valg om at sige sit job og bolig op og leve et uforpligtende liv, hvor alle dage er forskellige, men aldrig en 100% sikkerhed for tag over hovedet, og føde til at overleve. Adams sygdom begynder at vise sine tegn og han føler sig svag, og afkræftet og bliver sat på prøve mht. at leve det frie liv, som tærer på hans krop, og han skal tage en beslutning om han kan fortsætte eller må slå rødder og få en mere stabil tilværelse som en normal dansk borger.