Kvinde hår
Også håret var vigtigt for kvinder i 1940-1945.
Kvinder blev opfordret til at vælge frisurer der kunne “fixe” de fejl de havde i ansigtet.
Hvis man havde et bredt ansigt, kunne hun have en frisure hvor håret blev opsat højt på hovedet, for at distrahere fra ansigtet.
Hvis problemet var et tyndt ansigt, var håret løst og over ørene, for at give illusionen af et bredere ansigt.
I starten af 40`erne var hårmoden kort hår med tætte slangekrøller, og med bølger omkring ansigtet. Det hår var praktisk, passede til små hatte og militær-uniformer og kunne nemt gemmes under et tørklæde når håret blev for beskidt.
Omkring 1943 kom der en ny mode: Kvinder foretrak hår til skuldrene der blev sat i curlers om aftenen, og blev børstet ud om morgenen. Håret foran ansigtet blev sat op på toppen af hovedet, med enderne krøllede for at give volumen. Det var foløberen for de ikoniske ”victory rolls”, to ruller af hår ovenpå hovedet der især var populært i pin-up-stilen.
Det var vigtigt at holde hår rent og skinnende, og at vaske det når nødvendigt. Kvinder masserede deres hovedbunde hver dag, og børste håret to gange om dagen. Da shampoo blev rationeret blev kvinder nødt til at dampe deres hår over en gryde med kogende vand, og så tørre snavs og olie af med et håndklæde.
Hår pleje tog lang tid. Kvinder tog til skønhedssaloner for at få deres hår vasket, klippet og stylet hver uge, eller så ofte de havde råd. Mange kvinder arbejdede på fabrikker, og bad om fri når de skulle have håret sat, så fabriks-ejere tilføjede skønhedssaloner i selve fabrikkerne. Det højnede morale, og sparede tid.
Makeup
Makeup-stilen i 1940’erne var klassisk og sofistiskeret. Ansigtet skulle være fejlfrit og have et friskt udtryk. Udtrykket var naturligt, og aldrig “malet”. Mindre var altid mere, hvilket var godt da de fleste kvinder havde mindre og mindre ressourcer, både i forhold til penge, men også rationer.
En typisk makeup i 1940 bestod først af en tyk foundation, der blev smurt på og blendet ind i huden. Efter det blev creme-blush duppet på kinderne med fingrene.Så et tykt lag pudder i hele ansigtet, ved hjælp en en stor pudderkvast af enten bomuld eller uld, og det overskydende blev børstet væk med en pensel.
Efter det blev brynene tegnet op med en streg på det øverste af brynene, for et naturligt udseende. Til sidst mascara eller vaseline på øjenvipperne, og så en matt rød læbestift, der enten fulgte den naturlige form af læberne, eller overtegnet for mere fylde på toppen og det nederste af læberne.
Under krigen var der mangel på kosmetik i europa, da petroleum og alkohol-nogle af hovedingredienserne i makeup på det tidspunkt- blev brugt til krigs-industrien.
Kvinder begyndte derfor at bruge hjemmelavet makeup istedet, for eksempel rødbede-saft til at farve læberne, og vaseline til at gøre øjenvipper mørkere og forme deres bryn.
I USA blev makeup stadig produceret, og regeringen så det som godt for moralen hos de travle kvinder på hjemmefronten.
Kvinder blev opfordret til altid at have makeup på for at skjule deres sorger og tiltrække mænd, selv på arbejdet.
Opfindelsen af farve-film havde en stor effekt på markedet, fordi kvinder nu kunne imitere hollywood stjernernes makeup.
I 1948 brugte mellem 80-90 procent af kvinder læbestift, en tredjedel brugte rouge og en fjerdedel brugte øjenskygge hver dag.
Kvinde mode
Kvindemode i 1940 handlede om at skabe en timeglas-facon med maskuline detaljer: skulderpuder i højtaljede trøjer og ”A-line” skørter der sluttede lige under knæet. Det var hverdagssilhuetten, og fandtes i alt fra kjoler til jakkesæt. Selv bukser havde en form lignende skørterne, højtaljede og med brede bukseben. Hvis en kvinde ikke naturligt var havde en timeglas-figur, var tøjet designet til at give illusionen af det.
At være præsentabel, praktisk og glad var kvinders job under krigen. Tilbehør som hatte, handsker og tasker samlede outfittet, mens en naturlig makeup med røde læber skabte et opmuntrende ansigt i den hårde tidsperiode.
Andre trends i 40`erne var bl.a. Kjoler i patriotiske farver, skræddersyede jakkesæt, arbejdstøj som overalls og jeans, hatte og tørklæder.
Starten af krigen, og en stor rationering på stof førte til at kjolerne blev kortere. I 1930 gik kjolerne til midten af læggen, og begyndte så at gå til lige over knæet ved krigens start og frem til 1945.
Kvinders tøj fik en maskulint millitant udseende ved opfindelsen af skulderpuder. Alle skjorter, bluser og jakker var syet med skulderpuder der gik til lige ud over skulderen. Ærmer var ofte puffede med samlinger i toppen, og de gik til lige over albuen.
Tøjet i 1940-45 havde meget at gøre med at kvinder begyndte at arbejde på fabrikker, fordi mændene var i krig. Bukser var primært herre-tøj indtil 1940, men kvinderne havde brug for sikkerhedstøj der ikke sad fast i maskineri. I starten tog kvinder herrebukser på, og senere begyndte producenter at lave bukser til kvinder. Bukserne var stadig maskuline, men havde en høj talje med en lynlås eller knapper på siden, og brede bukseben med en bred fold i bunden.
Herre hår
Mænds frisurer i 1940’erne havde deres rødder i 1930’ernes ”Store Depression”, og fik videre indflydelse fra biografernes guldalder, jazz og andre subkulturer. Mænd i 1940’erne havde perfekt veljplejet hår, og gik ofte til frisøren. Der var en generel konsensus om at en mands hår skulle være kort på siderne, langt på toppen, og aldrig skilles i midten, da dette ansås for at være en mere feminin frisure. I de tidlige 40’ere var håret meget nøje redt med pomade og olie, for at få det til at skinne.
Dette faldt senere ud af mode, hvor det blev populariseret at have mere spil i håret, og lade det sidde naturligt.
I militæret var der naturligvis kun en frisure; nemlig det såkaldte buzzcut hvor alt håret klippes meget kort, det hele med samme længde. Dette var på grund af frisurens simplicitet og nemhed at vedligeholde. Uden for militæret var denne frisure ikke specielt populær, de fleste mænd gik efter mere bølgende eller ”slikhår.”
Skægvækst var i disse år ikke på mode, og de fleste mænd holdt sig glatbarberede hver dag, medmindre man talte om et meget minimalistisk overskæg. Denne trend blev sat af Errol Flynn, en skuespiller der debutterede stilen i 1930’erne. Nogle ældre herrer var ikke i stand til at gro et tyndt overskæg, og måtte således ty til enten en komplet barbering, fuldskæg eller blandt andet et ”handlebar” overskæg, hvor skægvæksten lades gro rundt om overlæben og ned af siderne på munden.
herre mode
Mænds mode i 1940’erne skulle få en mand til at føle sig større end livet. Fra 1941-1945 blev mængden af stof man måtte bruge på et stykke tøj begrænset på grund af krigen, og således ændrede den generelle stil og mode sig. Mange elementer i f.eks jakkesæt måtte simplificeres, blandt andet vesten blev udfaset fra tidens mode. At have sit tøj fra 1930’erne på blev endda set som at støtte krigen, da dette overlod den maksimale mængde resourcer til brug i krigen. I England var disse stramninger endnu hårdere, lynlåse og knapper blev nu også udfaset.
Under og efter krigen begyndte man at kopiere den militære stil i civilt tøj, blandt andet trenchcoats og bomberjakker blev nu populære. Igennem 40’erne var jakkesættet dog den mest hyppige from for påklædning blandt mænd, man havde dem på på arbejde, til picnic og når man skulle spise på restaurant, enhver anledning var en anledning til et jakkesæt.
De blev hyppigst lavet af uld eller tweed, med mørke og dæmpede farver som sort, grå og mørkeblå. Om sommeren blev lysere farver som medium-blå og beige fundet frem. Jakker havde generelt 2-3 knapper og var smallere over skuldrende end varianter i 1930’erne, igen på grund af krigen. Seler var på vej ud af moden, men blev dog stadig brugt. Størstedelen af mænd brugte nu bælter, som oftest var lavet af læder med forskellige mønstre til pynt.
Anden verdenskrig
2 Verdenskrig var en verdensopspændende krig der begyndte i Europa fra 1939 til 1945. Krigen opstod til dels fordi Tysklands nationalistiske parti kom til magten med Adolf Hitler i spidsen som rigskansler, samt japansk militarisme og ekspansionspolitik. 2. Verdenskrig blev til en sammenhængende global krig med Japans angreb på USA og Tysklands angreb på Sovjetunionen.
Under krigen blev store befolkningsgrupper forfulgt og efterfølgende slået ihjel. Dette skete på grund af Politisk overbevisning, seksualitet, race og religion og det menes at have kostet mellem 50 og 70 millioner menneskeliv, hvilket er det største antal nogensinde i en militær konflikt.
Storbritannien erklærede krig mod den tyske nation d 3 september, da Tyskland invaderede Polen. Frankrigs krigserklæring fulgte kort tid efter.
Den 9 april 1940 invaderede Tyskland Danmark. Danmark var besat frem til d. 5 maj 1945, men på Bornholm overgiver tyskerne sig først d. 9 maj.
Nazisterne havde udset sig jøderne som mål for en etnisk udrensning, i en forestilling om et såkaldt ´racerent´ tysk rige. Anden Verdenskrig kom til at koste 6 millioner jøder livet.
Kvinders rolle i krigen
USa tøvede med at deltage i krigen, men rykkede hurtigt ind med alle kræfter efter det japanske angreb mod Pearl Harbour. Det betød at alle ressourcer og abrejdskraft blev brugt- kvinder inkluderet.
Mens mændende kæmpede i udlandet, arbejdede kvinder i forsvarsanlæg, var frivillige for krigsrelaterede organisationer, mens de stadig holdt styr på hjemmet.
Kvinder lavede mad, gjorde rent, holdt styr på økonomien, lærte at reparere bilen, arbejdede, og skrev breve til deres mænd der var soldater.
Næsten 350.000 amerikanske kvinder arbejdede i militæret. Både på hjemmefronten og i udlandet, i bla. the Womens Army Aorps, the Navy Reserves, Army Nurses Corps osv. De var sygeplejersker, reparerede fly, kørte lastbiler og lavede kontorarbejde.
Kvinder blev rekrutteret til de jobs der blev efterladt af mændene der tog i krig. Nye jobs blev skabt, som følge af den store efterspørgsel for våben og andre krigsmaterialer. Mange kvinder fik job på fabrikker der producerede våben, ammunition eller byggede skibe og fly. Det resulterede i at kvinder i beskæftigelse gik fra 5.1 millioner (26%) i 1939 til 7.25 millioner (36%) i 1943.
Marlene Dietrich
Marlene Dietrich var en Tysk-Amerikansk skuespillerinde og sangerinde. Hun blev født d. 27 december i Berlin og var datter af en militær familie. Hun døde den 6 maj 1992, i sit hjem i Paris. Marlene Dietrich fik sit store gennembrud i Tyskland, lige inden 2 Verdenskrig i filmen ”Den blå engel”, hvor hun spillede en prostituerede ved navn Lola. Efter filmens præmier tog hun med filmens producer, Josef Von Sternberg, til USA.
Under Anden Verdenskrig Afviste Marlene Dietrich konsekvent filmtilbud fra Hitlers Tyskland. Under krigen optrådte hun i forreste linje for de allierede tropper, hvor hun her delte lige kår med menige og officerer.
Marlene Dietrich forblev gennem sit lange liv indbegrebet af den store, mystiske Hollywood- filmdiva.
