1960ernes Danmark var en tid med økonomisk vækst. Arbejdsløsheden var lav, hvilket gav kvinden mulighed for at etablere sig på arbejdsmarkedet. Det var i dette årti chartreturismen og privatbilismen slog igennem. Fjernsynet og forskellige hjælpemidler til hjemmet blev hver mands eje. Der var endda almindelige arbejdere, som blev parcelhusbesiddere. Tidligere havde sex været noget tys, tys, men i 1960erne kom det frem i lyset, at det rent faktisk var noget, der fandt sted. Som følge af dette blev p-pillen og pornografien legaliseret. Den materielle velstand gav mulighed for eksperimenter og alternative livsformer. Mange af eksperimenterne viste sig ganske vist at være blindgyder, men selv disse gav danskeren gavnlige erfaringer. De unge menneskers hår blev længere. Der blev vakt forargelse. Studenteroprøret brød ud.

Ungdommen havde i stigende grad svært ved at identificere sig med forældregenerationen, og dyrkelsen af idoler blev derfor en stor del af den nye ungdomskultur. De unge fandt især deres idoler i den amerikanske musik- og filmverden, men efterhånden kom også danske idoler til. Elvis Presley og Marilyn Monroe er eksempler på amerikanske idoler, der blev dyrket af mange unge danskere. De var begge med til at skabe moden for unge i 1950’erne. Moden kom primært fra Amerika og spredte sig ud til resten af verden. Det ændrede sig i 1960’erne, hvor også engelske rockbands var med til at skabe mode. Kvinderne iførte sig røde strømper og de umiddelbare mål var lige løn og lige vilkår for mænd og kvinder, og kvindekampen skulle foregå overalt: i politik, på arbejdspladsen, i familien og i dobbeltsengen. Bevægelsens slogan lød: Ingen kvindekamp uden klassekamp, ingen klassekamp uden kvindekamp! Rødstrømpernes kamp fik betydning for udviklingen af kønnenes ligestilling.

Flowerpower i USA - Blomsterbørn i Danmark. Slangord for hele hippie-bevægelsen som ønskede samfundet styret af kærlighedens magt, symboliseret ved blomsten. Vietnamkrigen var med til at igangsætte hippie-bevægelsen i midten af 1960’erne. Hippier blev det nye indslag i denne tid, især i det københavnske bybillede sammen med de såkaldte slumstormere, der fra 1968 besatte tomme, saneringsmodne ejendomme. En vigtig udløber af slumstormeraktiviteterne blev oprettelsen af Fristaden Christiania på den besatte Bådsmandsstræde Kaserne på Christianshavn i 1971. Ungdomsoprørets deltagere eksperimenterede med familieformer, seksualitet, religion, påklædning og euforiserende stoffer. Hippierne tilhørte en generation af unge mennesker, som blev født efter Anden verdenskrig og voksede op i en tid, hvor levestandarden i de vestlige lande steg markant. Både staten og den enkelte borger blev rigere i 1950’erne og 1960’erne. Det betød, at familierne for det første fik lettere adgang til materielle goder: køleskabe, fjernsyn og supermarkeder blev en del af den nye forbrugsverden. For det andet fik borgere større adgang til offentlige ydelser som f.eks. uddannelse. Og for det tredje var hippierne en generation af store årgange.

Kombinationen af at være en stor generation og tilbringe en længere periode på uddannelsesinstitutionerne gav de unge gode muligheder for at påvirke hinanden og stå sammen om nogle fælles værdier. Men hippierne voksede også op i skyggen af den spændte politiske situation mellem Vest- og Østblokken, som man frygtede ville ende i en atomkrig mellem stormagterne USA og Sovjetunionen. Særligt i USA påvirkede Vietnamkrigen fra 1964 til 1973 også ungdommen til oprør, ligesom racediskriminationen af de sorte amerikanere i løbet af 1950’erne og 1960’erne vakte stor modstand og vrede blandt unge og studerende i USA. De unges oprør i 1960’erne var et generationsoprør mod det samfund, de var vokset op i. Det var et oprør mod autoriteterne i samfundet, som foregik på to fronter: For det første var det et politisk opgør med kapitalisme og konservatisme, som især kom til udtryk ved de unges stærke modstand mod Vietnamkrigen og de studerendes krav om medindflydelse på universiteterne. For det andet var ungdomsoprøret et åndeligt oprør mod materialismen eller med andre ord den økonomiske rigdom, som deres forældres generation havde været med til at skabe efter Anden Verdenskrig.