Politisk
Hovedoverskriften til 1920'ernes politik var nostalgisk, et krav om at vende tilbage til det normale, Back to normalcy. Det viste sig efter få års forløb at få en ironisk klang, fordi regeringen gennemgik en række korruptionsskandaler, som skulle blive et gentagende mønster mod århundredets slutning. Normalitet i 1920’ernes intense konkurrence om udnyttelse af organisatoriske og teknologiske resurser blev identisk med en statsmagt i et konstant krise- og krigsberedskab.
Efterkrigstiden
Efter 1. verdenskrig blomstrede jazzmusikken og frisindetheden. Flappere redefinerede den moderne kvinde, og Art Deco toppede. Generelt var der betydelige ændringer i livsstil og kultur: Brugen af automobiler, telefoner, tonefilm og elektricitet voksede. Medierne fokuserede på berømtheder, specielt sportshelte og filmstjerner.
I 1920 vandt kvinderne også endelig retten til at stemme – hele 5 år senere end Danmark. Det var en fed tid, fordi de lige havde vundet krigen og alle var positive og optimistiske i forhold til fremtiden. Kendetegnene var også lav kriminalitet, en stat uden gæld og lav arbejdsløshed. Dog sluttede ’De brølende 1920'ere’ med et brag i 1929 og afløstes af ’Depressionen’, da Wall Street krakkede på Sorte Torsdag og resulterede i dysterhed og trængsler.
Efterkrigstiden
Efter 1. verdenskrig blomstrede jazzmusikken og frisindetheden. Flappere redefinerede den moderne kvinde, og Art Deco toppede. Generelt var der betydelige ændringer i livsstil og kultur: Brugen af automobiler, telefoner, tonefilm og elektricitet voksede. Medierne fokuserede på berømtheder, specielt sportshelte og filmstjerner.
I 1920 vandt kvinderne også endelig retten til at stemme – hele 5 år senere end Danmark. Det var en fed tid, fordi de lige havde vundet krigen og alle var positive og optimistiske i forhold til fremtiden. Kendetegnene var også lav kriminalitet, en stat uden gæld og lav arbejdsløshed. Dog sluttede ’De brølende 1920'ere’ med et brag i 1929 og afløstes af ’Depressionen’, da Wall Street krakkede på Sorte Torsdag og resulterede i dysterhed og trængsler.
Video
Mode
1920'ernes kvindemode er fremfor alt kendt for de korte kjoler. Tidens ideal var "drengepigen" - la garconne - som havde både kort hår og kort skørt. Damernes sportstøj fik også den nye længde, og selskabskjolerne lige så. I kjoler med undertrøje-snit og "charleston" kjoler kunne man røre sig i de nye danse, der fik besætningen af perler og pailetter til at glimte. Håret var bølget, make-uppen enkel men mørk, der var hatte, handsker og lange cigaretrør.
Noble herrer fik stadig skræddersyet deres tøj, eller handlede i eksklusive herreekviperingsforretninger. Til aftenbrug var det stadig det mørke og klassiske, som var i højsædet. Men når den nye automobil skulle luftes, krævede det særlig påklædning i form af solide frakker med særlige handsker og motorbriller.
Musik
Den første Radioavis og jazzen indtager det danske kulturliv i 1920’erne. ”Nu kommer Radioavisen” - sådan lyder det i 1923, da en journalist fra Politiken er i gang med at præsentere en koncert. I 1927 kan alle danskere høre radio, hvis man altså har, eller er i nærheden af en. Der bliver udover Radioavisen først og fremmest spillet musik; vel at mærke klassisk musik og kirkemusik. Radioen er endnu ikke ungdommens medie! Grammofonen bliver også populær, og jazz er den musikgenre, der har størst interesse.
Jazzens store gennembrud sker efter et besøg af de amerikanske Chocolate Kiddies, der fyrer den af i Cirkus-Bygningen i 1925. Jazzen bliver et kært barn med mange navne, eller beskrivelser: Overvejende anses den som glad og dansevenlig, men det er ikke nogen hemmelighed, at jazzen også fremkalder melankoli og mørke.
Film i 1920’erne
Filmindustrien blomstrede for alvor i 20’erne, og i slutningen af årtiet havde Hollywood 20 filmstudier. Filmindustrien voksede drastisk, og i bare USA blev der produceret over 800 film om året. I forhold til i dag, bliver der sjældent produceret op til 500 film. Charlie Chaplin var og er en af det mest populære stumfilmskuespillere nogensinde. I 1927 blev verdens første tonefilm ”The Jazz Singer” produceret. Al Jolso i hovedrollen, som en hvid mand sminket sort.
Fotografi i 1920’erne
1920'erne markerede en indflydelsesrig periode i historien om fotografier og kameraer. SLR, eller Single Lens Reflex-teknologi, blev mere udbredt i løbet af årtiet. Bedre kendt som et analog-spejlrefleks kamera, som vi den dag i dag har stor glæde af. Kameraernes kvalitet er så god, at de er nærmest umulige at ødelægge.
Billeder
Mode
1920'ernes kvindemode er fremfor alt kendt for de korte kjoler. Tidens ideal var "drengepigen" - la garconne - som havde både kort hår og kort skørt. Damernes sportstøj fik også den nye længde, og selskabskjolerne lige så. I kjoler med undertrøje-snit og "charleston" kjoler kunne man røre sig i de nye danse, der fik besætningen af perler og pailetter til at glimte. Håret var bølget, make-uppen enkel men mørk, der var hatte, handsker og lange cigaretrør.
Noble herrer fik stadig skræddersyet deres tøj, eller handlede i eksklusive herreekviperingsforretninger. Til aftenbrug var det stadig det mørke og klassiske, som var i højsædet. Men når den nye automobil skulle luftes, krævede det særlig påklædning i form af solide frakker med særlige handsker og motorbriller.
Musik
Den første Radioavis og jazzen indtager det danske kulturliv i 1920’erne. ”Nu kommer Radioavisen” - sådan lyder det i 1923, da en journalist fra Politiken er i gang med at præsentere en koncert. I 1927 kan alle danskere høre radio, hvis man altså har, eller er i nærheden af en. Der bliver udover Radioavisen først og fremmest spillet musik; vel at mærke klassisk musik og kirkemusik. Radioen er endnu ikke ungdommens medie! Grammofonen bliver også populær, og jazz er den musikgenre, der har størst interesse.
Jazzens store gennembrud sker efter et besøg af de amerikanske Chocolate Kiddies, der fyrer den af i Cirkus-Bygningen i 1925. Jazzen bliver et kært barn med mange navne, eller beskrivelser: Overvejende anses den som glad og dansevenlig, men det er ikke nogen hemmelighed, at jazzen også fremkalder melankoli og mørke.
