Forside Hvem Hvorfor Video Ambitioner Galleri
header

”Vi kan fravælge kød, fly og biler men vi kan ikke fravælge at have et tag over hovedet”

billede1

Kristoffer Tejlgaard er en 40-årig dansk arkitekt og har siden sin dimission fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2006 arbejdet for at skabe bæredygtige og æstetiske bygningsværker, hvor både lys og natur spiller en stor rolle.

Kristoffer Tejlgaard er bl.a. kendt for sine Domes Of Visions der henholdsvis ligger i Århus, København og Göteborg.
En af bygningsværkernes vigtigste elementer er træ, eftersom træ er i stand til at lagre CO2 i modsætning til andre materialer så som beton.

Ifølge Kristoffer er bæredygtighed en nødvendighed indenfor hans fag og sammen med sin tegnestue stræber han efter at skabe en bæredygtig og grøn fremtid indenfor byggeri.

afsnit1 afsnit2

Danmark er en af de lande i verden, som har flest indbyggere per kvadratmeter og behovet for nye boliger stiger konstant. Rundt regnet er der brug for 8000,- nye boliger om året i København og 5000 nye boliger i Århus for at alle har et tag over hovedet.
Alle disse boliger kræver mange ressourcer, som alle sammen udleder en stor mængde CO2 – heraf er materialet beton den største synder.

Over de sidste 2 år - hvor klimadebatten for alvor har spidset til - har der primært kun været fokus på CO2 udledningen af kød, fly og biler. Men disse tre eksempler udleder ikke nær så meget CO2 som byggeri – heller ikke hvis man lægger alle tre sammen.
Af den grund skal der bygges en tredjedel af hvad der bliver bygget nu, hvis vi skal nå at nedsætte CO2 udledningen til 2030.

Denne problemstilling er motivationen for Kristoffer Tejlgaard og hans tegnestues engagement. Han siger følgende; ”Vi kan fravælge kød, fly og biler men vi kan ikke fravælge at have et tag over hovedet”

Kan man bygge bygninger der ikke kræver opvarmning?

En løsning på problemet kan være, at ændre den måde vi lever på nu. Kristoffer Tejlgaard har igennem årene arbejdet på Domes Of Visions projektet som drejer sig om, at bygge træhuse indeni en drivhus kuppel.

Men kan man bo i et drivhus?

”Det korte svar er ja – det kan man godt, men det kræver en forståelse for hvad det vil sige at bo i et drivhus, eftersom levevilkårene vil være anderledes end at bo i et almindeligt byggeri. Disse forskelle har vi meget lidt styr på, da det er lige fra lovgivning om bygningsreglementer til hvordan man rent faktisk indretter sig i et drivhus. Men der er ingen tvivl om, at drivhus byggeriet muligvis er det nemmeste og mest optimerede at bygge, eftersom der inde i drivhuset bliver skabt et klima, som på mange måder minder om et middelhavsklima. Det betyder at de udfordringer som et hus normalt skal kunne modstå – regn, blæst og frost – ikke gør sig gældende hvis man bygger det indeni et drivhus. Huset kan derfor blive bygget i nogle helt andre og mere simple materialer, og drivhuset som huset bygges indeni, kan blive brugt som et tredje rum.”

billede3
Billeder