Selvgroet natur kræver pleje

Det unike særpræg ved Sydhavnstippens 50 ha natur skyldes – udover beliggenheden ved Kalvebodernes fuglebeskyttelsesområde - at vegetationen spontant er groet frem ovenpå bygningsaffald og restjord tippet i vandet i årene 1945-1973. Vegetationen er altså ung i sin udvikling (hvilket i sig selv hverken er godt eller dårligt).

I forhistorisk tid ville græssende, vilde dyr af egen drift indfinde sig i et sådant lysåbent naturområde og modvirke tilgroning i vildnis - men ikke i dag i København. Derfor må folde og passende afgræsning betegnes som mere “naturligt” end uhindret tilgroning.

En anden følge af udviklingen og den menneskelige virkelyst er, at flere invasive plantearter fra fjerne himmelstrøg er bragt hertil, og nu vokser vildt på Tippen. Både tilgroning i ufremkommeligt vildnis og spredning af invasive monokulturer skader den biologiske artsrigdom, også kaldet biodiversiteten.

Dette er baggrunden for de seneste års naturpleje-initiativer: Kæmpebjørneklo er fældet og frøkappet siden 2002, og fældning af japansk pileurt, kanadisk gyldenris og rynket rose er påbegyndt i årene 2007-2009.

Sideløbende hermed er tilgroningen bremset ved opgravning af tusindvis af små hvidtjørn på Tippens sydlige halvdel. Endvidere er der udført høslæt (slåning med le) i et forsøg på at øge artsrigdommen yderligere.

Endelig er der fra foråret 2009 udsat får på Tippens nordlige halvdel (ikke i vintermånederne) – får som med imponerende effektivitet æder både bjørneklo, pileurt, gyldenris, og rynket rose, og samtidig modvirker tilgroningen i vildnis.